Energitilskud, finansiering og investeringscase: Den komplette guide til danske virksomheder

At navigere i landskabet af energitilskud, finansieringsmodeller og investeringsanalyser kan være en kompleks opgave for beslutningstagere. Denne guide giver dig et komplet overblik over, hvordan din virksomhed kan finansiere den grønne omstilling, optimere likviditeten og sikre en solid business case.

Vi gennemgår alt fra Erhvervspuljen og leasing af solceller til forskellen på CAPEX og OPEX i energiprojekter.

Indholdsfortegnelse

1. Overblik: Finansiering af den grønne omstilling
2. Offentlige støtteordninger: Erhvervspuljen og andre tilskud
3. Finansieringsmodeller: Lån, Leasing og ESCO
4. Investeringscase: CAPEX vs. OPEX og tilbagebetalingstid
5. Ny lovgivning 2025: Leasing af solceller og batterier
6. Trin-for-trin: Sådan bygger du din business case

1. Overblik: Finansiering af den grønne omstilling

Mange virksomheder tøver med energiprojekter på grund af de indledende omkostninger. Men med de rette offentlige støtteordninger og finansieringsmodeller kan selv store energirenoveringer gennemføres med minimal eller ingen egenbetaling.

En stærk investeringscase handler ikke kun om at spare strøm. Det handler om at:

• Reducere driftsomkostninger (OPEX)
• Sikre virksomheden mod volatile energipriser
• Styrke ESG-profilen og konkurrenceevnen
• Udnytte tilskud til energieffektivisering optimalt

2. Offentlige støtteordninger: Erhvervspuljen og andre tilskud

Den vigtigste pulje for danske virksomheder er Erhvervspuljen. Den administreres af Energistyrelsen og giver tilskud til projekter, der sparer energi eller CO₂.

Erhvervspuljen: Fakta og Status

Erhvervspuljen dækker op til 50% af de støtteberettigede omkostninger. Puljen er konkurrencepræget, hvilket betyder, at projekter med den største energibesparelse per støttekrone prioriteres.

Vigtigt om 2026-reglerne: Fra 2026 må man kun søge om ét projekt per ansøgning. Du kan ikke længere samle flere forskellige tiltag (f.eks. isolering og procesudstyr) i én ansøgning. Dette kræver mere strategisk planlægning af dine ansøgninger.

Andre støttemuligheder

Udover Erhvervspuljen findes der sektorspecifikke puljer (f.eks. til landbrug eller fjernvarme) og EU-midler til større innovationsprojekter.

3. Finansieringsmodeller: Lån, Leasing og ESCO

Hvis virksomheden ikke ønsker at binde likviditet i energiprojekter, findes der attraktive alternativer til kontantkøb.

Grønne lån

De fleste store danske banker (Nordea, Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank) tilbyder særlige "grønne lån" med lavere renter til formål, der lever op til EU's taksonomi for bæredygtighed.

Leasing af energianlæg

Leasing er især relevant for solceller og batterier. Ved leasing betaler virksomheden en fast månedlig ydelse for brugsretten til anlægget.

• Fordel: Ingen stor udbetaling, bevarer likviditet.
• Ulempe: De samlede omkostninger over tid kan være højere end ved kontantkøb.

ESCO (Energy Service Company)

I en ESCO-model garanterer leverandøren en bestemt energibesparelse. Investeringen tilbagebetales direkte via besparelsen på energiregningen.

• Risiko: Ligger hos leverandøren.
• Cash flow: Ofte neutralt eller positivt fra dag ét.

4. Investeringscase: CAPEX vs. OPEX og tilbagebetalingstid

Når du skal præsentere et energiprojekt for ledelsen eller bestyrelsen, er det afgørende at tale det rette økonomiske sprog.

CAPEX vs. OPEX

• CAPEX (Capital Expenditure): Engangsinvestering i anlægsaktiver (f.eks. køb af varmepumpe). Påvirker balancen og afskrives over tid.
• OPEX (Operating Expenditure): Løbende driftsomkostninger (f.eks. serviceaftaler, leasingydelser). Påvirker resultatopgørelsen direkte.

Mange virksomheder foretrækker at flytte omkostninger fra CAPEX til OPEX (via leasing eller ESCO) for at frigøre kapital til kerneforretningen.

Tilbagebetalingstid (ROI)

En simpel tilbagebetalingstid (Simple Payback Period) beregnes som: Investering / Årlig besparelse = År

For mere avancerede analyser bør du bruge Nutidsværdi (NPV) og Intern Rente (IRR), som tager højde for inflation, energiprisstigninger og diskonteringsrente.

Tommelfingerregel: En tilbagebetalingstid på under 5 år anses ofte som en "no-brainer" for energiprojekter. Med de nuværende energipriser ser vi ofte projekter (f.eks. LED og varmepumper) med tilbagebetalingstider på 2-4 år.

5. Ny lovgivning 2025: Leasing af solceller og batterier

En væsentlig lovændring trådte i kraft 1. juli 2025, som gør det markant nemmere for virksomheder at lease solcelleanlæg.

Tidligere var reglerne for "tredjepartseje" af solceller på tage komplekse og restriktive. Den nye lovgivning tillader nu, at leasingselskaber kan eje solcelleanlægget, mens det er monteret på virksomhedens bygning, uden at det udløser uhensigtsmæssige elafgifter eller bureaukrati.

Dette åbner døren for leasing af solceller og batterier som en "service", hvor virksomheden blot køber strømmen eller betaler en fast leje, mens leasingselskabet står for drift og vedligehold.

6. Trin-for-trin: Sådan bygger du din business case

1. Kortlæg forbruget: Få styr på data. Hvor bruger I energien? (Se vores guide om [Energirevision](/guides/01-energirevision)).
2. Identificer potentialet: Hvilke tiltag giver størst besparelse?
3. Undersøg tilskud: Tjek om projektet er berettiget til Erhvervspuljen (husk at søge FØR du indgår aftaler).
4. Vælg finansiering: Skal det være CAPEX (køb) eller OPEX (leasing/ESCO)?
5. Beregn nøgletal: ROI, NPV og CO₂-reduktion.
6. Præsenter casen: Brug grafer til at vise cash-flow udviklingen over 10 år.

Konklusion

Finansiering af energiprojekter behøver ikke være en barriere. Med kombinationen af offentlige støtteordninger, fleksible leasingregler og solide investeringscases er vejen banet for, at danske virksomheder kan accelerere den grønne omstilling – og tjene penge på det.