Energiø Bornholm: Danmarks og Tysklands historiske investering åbner ny æra for dansk erhvervsliv

Et €7 milliarder infrastrukturprojekt, der positionerer Danmark som Europas grønne energihub

I de store sale i Hamburgs historiske bycenter, mens europæiske energiministre mødtes til Nordsø-topmødet den 26. januar 2026, tog en transformerende aftale form, der vil omforme danske forretningsmuligheder i årtier frem. Tysk minister for økonomi og energi Katherina Reiche og hendes danske modpart Lars Aagaard nåede en betydningsfuld aftale om Energiø Bornholm, et €7 milliarder joint venture, der repræsenterer langt mere end infrastrukturinvestering. Det signalerer Danmarks ankomst som Europas uundværlige grønne energipartner og skaber hidtil usete muligheder for danske virksomheder på tværs af alle sektorer i den vedvarende energi værdikæde.

Timingen er ekstraordinær. Blot få dage efter at USA's præsident Donald Trump hånte europæisk vindkraft i Davos og erklærede, at lande med flere vindmøller "taber flere penge," fordobler Europas to ledende grønne økonomi nationer med historiske finansielle forpligtelser. Tysk kansler Friedrich Merz understregede, at projektet kunne tjene som en model for andre lande og understregede behovet for større kapacitet for at sikre overkommelige priser. Minister Reiche beskrev initiativet som "et flagskib for europæisk samarbejde og et strategisk initiativ for fælles sikkerhed."

For danske virksomheder fjerner aftalen års usikkerhed, der har overskygget projektets fremtid. Energiø Bornholm konceptet, først godkendt af Folketinget i 2020, stod over for betydelige finansieringsudfordringer, da oprindelige finansieringsmekanismer kollapsede. En planlagt auktion for 3 GW Nordsø havvind, der skulle generere DKK 8,7 milliarder til projektet, endte i fiasko, erstattet af et udbud, der tilbyder statsstøtte i stedet for indtægter. Det finansielle hul truede med at afspore Danmarks mest ambitiøse energiinfrastrukturprojekt.

Tysklands forpligtelse til at co-investere ændrer alt. Ifølge Klima, Energi og Forsyningsministeriet har Tyskland og Danmark aftalt at dele omkostningerne, der kræves for at støtte havvindenergi, hvilket giver den finansielle sikkerhed, der er nødvendig for at bevæge sig fra planlægning til implementering. Projektet har allerede modtaget et tilskud på €645 millioner fra EU's Connecting Europe Facility, overdraget af EU-energikommissær Dan Jørgensen til dansk energiminister Lars Aagaard i København. Men tysk finansiel deltagelse transformerer projektets levedygtighed, da den større del af genereret elektricitet vil flyde til tyske forbrugere.

Energiø Bornholm vil etablere et kraftknudepunkt på Danmarks østligste ø, designet til at indsamle elektricitet fra fremtidige offshore vindmølleparker, hæve den til et 525 kV DC spændingsniveau og levere det til forbrugere i Tyskland og Danmark via undersøiske og onshore kabler. Projektet repræsenterer verdens første multi-terminal HVDC hybrid sammenkobling, banebrydende teknologi, der vil integrere 3 GW havvindkraft med fleksibilitet til potentielt at udvide til 3,8 GW gennem overplantning.

For danske virksomheder er dette ikke blot endnu et energiprojekt. Det repræsenterer den største infrastrukturinvestering i dansk historie og positionerer Danmark i det bogstavelige geografiske centrum af Østersøens energistrømme. Forretningsmuligheder spænder over fremstilling, engineering, maritime tjenester, digitale teknologier, forskning og udvikling samt helt nye industrier som storstillet Power to X brintproduktion. At forstå disse muligheder og handle beslutsomt for at fange dem vil adskille erhvervsledere fra efternølere i det kommende årti.

Projektarkitekturen og teknisk innovation

For at værdsætte de forretningsmuligheder Energiø Bornholm skaber, er forståelse af projektets tekniske sofistikering essentiel. Dette handler ikke blot om at forbinde offshore vind til et eksisterende net. Det repræsenterer en fundamental genforestilling af, hvordan vedvarende energi kan genereres, transmitteres, deles på tværs af grænser og omdannes til lagringsegnede brændstoffer.

Offshore vind komponenten centrerer om to udpegede områder cirka 15 til 45 kilometer syd og sydvest for Bornholm på Rønne Banke sandbanken. Vindmølleparker på i alt 3 GW kapacitet vil forbinde til øhubben, potentielt udvidelig til 3,8 GW. Ved moderne turbineskalaer på 15 til 20 MW pr. enhed oversætter dette til cirka 150 til 200 offshore vindmøller, hver stående over 250 meter høj med rotordiametre, der overstiger fodboldbaner.

Transmissionsinfrastrukturen repræsenterer projektets sande innovation. To konverterstationer vil blive bygget, en på Bornholm og en på Sjælland, forbundet med cirka 200 kilometer undersøisk kabel plus 17 kilometer onshore forbindelse. Et separat kabelsystem på omkring 470 kilometer vil forbinde Bornholm til Tyskland med en ny transformerstation på Bornholm, der forbinder de to halvdele af sammenkoblingen.

Den danske transmissionssystemoperatør Energinet og den tyske operatør 50Hertz vil hver påtage sig halvdelen af infrastrukturomkostningerne, mens de deler trængselsprovenu fra deres respektive linjer. Hver operatør modtager ejerskab af sammenkoblingen til deres respektive fastland, hvilket skaber tilpassede incitamenter for projektsucces. Denne omkostningsdelingsramme reducerer dansk skatteyderbyrde, mens den sikrer tysk forpligtelse til rettidig færdiggørelse.

Kapacitetsallokeringen afspejler forbrugsmønstre og netbehov. Tyskland vil modtage 2 GW kapacitet, mens Danmark modtager 1,2 GW, sendt til Sjælland via det undersøiske kabel. Denne fordeling anerkender, at tysk industriefterspørgsel efter vedvarende elektricitet langt overstiger Danmarks, hvilket skaber naturlige eksportmuligheder for dansk genereret strøm.

I september 2024 underskrev Energinet og 50Hertz en større kontrakt med Siemens Energy til en værdi af over en milliard euro for fire konvertersystemer og tekniske komponenter. Omfanget inkluderer design, færdiggørelse, transport, installation, test og idriftsættelse inden midten af 2030'erne. Stefan Kapferer, administrerende direktør for 50Hertz, kaldte konverterkontrakten "den afgørende byggesten for realiseringen af dette dansk-tyske infrastrukturinitiativ," der "sender et stærkt signal for offshore industrien på tværs af Europa."

NKT, den danske kabelproducent, sikrede en kontrakt til en værdi af cirka €650 millioner for HVDC kabelsystemet, der forbinder Bornholm til Sjælland. NKT vil også levere kabler til den tyske forbindelse under en rammeaftale med 50Hertz etableret i 2023. For en dansk virksomhed repræsenterer disse kontrakter ikke blot umiddelbar indtægt, men også referenceprojekter, der styrker konkurrenceevne i det hurtigt voksende globale offshore vindmarked.

Projekttidslinjen sigter mod nettilslutning i begyndelsen af 2030'erne, en aggressiv tidsplan, der vil drive vedvarende forretningsaktivitet gennem resten af dette årti. Energinet og 50Hertz har allerede startet godkendelsesproceduren i Danmark med offentlige høringer udført af den danske miljøstyrelse på Bornholm. Godkendelsesproceduren for kabelruter gennem Tysklands eksklusive økonomiske zone, kystvande og onshore er endnu ikke begyndt, selvom 50Hertz har indledt tidlig offentlig deltagelse i kommunen Kemnitz i Vorpommern-Greifswald distriktet, hvor en ny transformerstation med konverter vil blive placeret.

Tre kritiske perspektiver på forretningsmuligheder

Perspektiv et: Den direkte forsyningskæde og produktionsbonanza

For danske virksomheder på tværs af den vedvarende energi forsyningskæde repræsenterer Energiø Bornholm den største enkelte indkøbsmulighed i nationens historie. De €7 milliarder i samlede projektomkostninger oversættes til tusindvis af kontrakter, der spænder over turbinefremstilling, fundamentfabrikation, kabelproduktion, installationstjenester, konverterteknologi, netintegration, digitale systemer og løbende drift og vedligeholdelse.

Offshore vindmøllerne selv skaber massiv efterspørgsel. Mens specifikke turbineleverandører endnu ikke er udbudt, er danske virksomheder som Vestas og MHI Vestas (nu Vestas) positioneret til at konkurrere om disse kontrakter. Ved 15 MW gennemsnitlig turbinestørrelse kræver 3 GW kapacitet 200 turbiner. Hver turbine indeholder cirka 8.000 komponenter, herunder tårne, naceller, generatorer, gearboxe, vinger, kontrolsystemer og specialiserede undersystemer. Danske producenter på tværs af denne forsyningskæde, fra præcisionslejeproducenter til vingebelægningsspecialister, vil se indkøbsmuligheder.

Fundamentsystemer repræsenterer en anden enorm mulighed. Offshore vindfundamenter skal modstå Østersøforhold, mens de støtter strukturer, der overstiger 250 meter i højden. Vanddybder ved Rønne Banke stedet varierer fra 15 til 40 meter, egnet til både monopæle og jacket fundamenter afhængigt af specifikke placeringer. Danske virksomheder med speciale i fundamentdesign, stålfabrikation, korrosionsbeskyttelse og installation har verdensførende ekspertise, der positionerer dem gunstigt i udbudskoncurrencer.

Kabelsektoren tilbyder særligt stærke muligheder for danske virksomheder. Ud over NKT's allerede sikrede kontrakter vil projektet kræve omfattende array kabler, der forbinder individuelle turbiner inden for vindmølleparker til indsamlingspunkter. Inter-array kabler bærer elektricitet fra flere turbiner til offshore transformerstationer før højspændings DC transmission til land. Danske kabelproducenter, installationsentreprenører og kabelbeskyttelsessystemleverandører har alle muligheder for at deltage.

Havnen i Rønne på Bornholms vestkyst vil fungere som et kritisk logistikhub. Havnen udvides specifikt for at håndtere offshore vindinstallationsfartøjer og komponentiscenesættelse, hvilket skaber efterspørgsel efter lagerhold, materialehåndteringsudstyr, tunge løftekraner og specialiserede maritime tjenester. Havne CEO Lars Nordahl Lemvigh beskriver havnen som "en katalysator for erhvervslivet, en vigtig motor," der skal være "et stærkt forsyningshub" for at opfylde politiske ambitioner om energiomstilling i Østersøen.

Installationsfartøjer repræsenterer en specialiseret maritim sektor, hvor danske virksomheder har konkurrencefordele. Jack-up fartøjer til turbineinstallation, kabeludlægningsskibe, tunge transportfartøjer og servicefartøjer til løbende vedligeholdelse vil alle være påkrævet. Danske skibsværfter og maritime ingeniørfirmaer kan fange kontrakter ikke kun for Bornholm, men også for lignende projekter globalt, efterhånden som energiø konceptet prolifererer.

Digital infrastruktur og kontrolsystemer skaber muligheder for danske teknologivirksomheder. Energiø Bornholm skal integrere sofistikerede SCADA systemer til fjernovervågning og kontrol, forudsigelige vedligeholdelsesalgoritmer ved hjælp af kunstig intelligens, cybersikkerhedsbeskyttelse og integration med europæiske elmarkedshandelsplatforme. Danske firmaer med speciale i industriel IoT, energistyringssoftware og netoptimeringsalgoritmer kan etablere sig som essentielle teknologipartnere.

Drift og vedligeholdelseskontrakter vil generere tilbagevendende indtægter i årtier. Når de er operationelle, kræver vindmølleparker kontinuerlig overvågning, periodisk vedligeholdelse, komponentudskiftning og nødreparationskapaciteter. Danske virksomheder, der etablerer operationer på Bornholm eller opererer fra fastlandsbaser, kan opbygge langsigtede servicerelationer, der giver stabil beskæftigelse og pengestrømme længe efter byggeriet er færdigt.

Konverterstationerne repræsenterer højt specialiserede indkøbsmuligheder. Mens Siemens Energy har sikret hovedkontrakterne, vil hundredvis af underkontrakter flyde til leverandører af transformere, koblingsudstyr, kølesystemer, kontrolelektronik og hjælpeudstyr. Danske elektriske udstyrsproducenter med relevante kapaciteter bør forfølge underleverandørrelationer aggressivt.

Miljøovervågning og marine undersøgelser skaber muligheder for specialiserede tjenesteudbydere. Projektudvikling kræver omfattende baseline miljøundersøgelser, løbende overvågning af marine pattedyrpopulationer, fugletrækmønstre, bentisk økologi og fiskeriimpakter. Danske miljørådgivningsfirmaer og marine forskningsinstitutioner kan levere disse tjenester både for Bornholm og for lignende projekter, efterhånden som energiøer prolifererer i andre europæiske have.

Perspektiv to: Bornholm øs økonomiske transformation og nye industrier

Mens forsyningskædemulighederne er betydelige, kan det transformerende potentiale for selve Bornholm ø og for helt nye industrier som grøn brintproduktion i sidste ende vise sig endnu mere betydningsfuldt for danske virksomheder.

Den umiddelbare byggefase vil generere betydelig midlertidig beskæftigelse. Tusinder af arbejdere vil være nødvendige for kabeludlægning, transformerstationsbygning, turbineinstallation og tilhørende infrastruktur. Mens mange specialiserede roller vil gå til arbejdere uden for Bornholm, vil lokale entreprenører, logistikudbydere, gæstfrihedstjenester og støtteindustrier se betydelige efterspørgselsstigninger.

Vigtigere er, at Bornholm positionerer sig som et permanent center for grøn energiinnovation og uddannelse. Den danske regering har givet DKK 27,2 millioner til at etablere et Nationalt Center for Grøn Energi på Bornholm, hvilket skaber et knudepunkt for viden, udvikling, uddannelse og innovation. Innovationshuset vil inkludere et Residential College, hvor studerende fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og andre institutioner kan udføre forskning og feltarbejde med lokale, nationale og internationale partnere.

Denne uddannelses- og forskningsinfrastruktur skaber muligheder for danske universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder til at etablere permanente tilstedeværelser på Bornholm. Øen bliver et levende laboratorium til at teste nye energiteknologier, netintegrationsstrategier, efterspørgselsresponssystemer og Power to X applikationer. For danske virksomheder, der udvikler innovative energiløsninger, tilbyder Bornholm uovertrufne test- og valideringsmuligheder i et virkelige miljø med fuldskala infrastruktur.

Power to X brintproduktion repræsenterer måske den mest transformerende mulighed. En feasibility studie ledet af Havnen i Rønne inkluderer partnere som Ørsted, Skovgaard Energy, Topsoe, Danfoss Drives, Rambøll og DTU, der undersøger Power to X produktion fra fremstilling og økonomi til elektriske og fjernvarmesystemforbindelser. Studiet vil identificere placeringer på Bornholm egnet til elektrolysøranlæg og brintlagringsfaciliteter.

Økonomien i Power to X på Bornholm er overbevisende. Rigelig offshore vind leverer det vedvarende elektricitetsinput. Øens placering i centrum af store skibsruter, med cirka 60.000 fartøjer, der passerer årligt, skaber potentiel efterspørgsel efter grønne maritime brændstoffer. Langsigtede planer forestiller sig Bornholm som en grøn tankning station, hvor skibe kan bunker brint eller brint-afledte e-brændstoffer, hvilket skaber en konkurrencefordel i kapløbet om at dekarbonisere international shipping.

For danske virksomheder i elektrolysør, brintlagring, brændselscelle og maritime tankningssektorer tilbyder Bornholm en unik mulighed for at etablere integrerede demonstrationsfaciliteter, der kan fremvise komplette værdikæder. Et skib, der kalder på Bornholm, kunne være vidne til vindkraft, der omdannes til brint på stedet, lagret i tanke synlige fra havnen og tanklet i fartøjer ved hjælp af dansk udstyr og protokoller. Denne end-to-end demonstrations kapacitet er uvurderlig for at tiltrække internationale kunder.

Fjernvarmeintegration skaber en anden innovationsmulighed. Elektrolysører genererer betydelig spildvarme under brintproduktion. I stedet for at dissipere denne varme kan den fanges og integreres i Bornholms fjernvarmesystem, hvilket giver billig opvarmning, mens elektrolysørøkonomi forbedres. Danske virksomheder med speciale i industriel varmegenvinding, fjernvarmeoptimering og termisk lagring kan udvikle integrerede løsninger, der maksimerer systemeffektivitet.

Turisme præsenterer en uventet forretningsmulighed. Efterhånden som Bornholm bliver kendt internationalt som et grønt energihub, fremstår energi turisme som et markedssegment. Planer inkluderer et Innovationshus i Rønne, hvor offentligheden kan lære om projektvisionen med konferencer og uddannelsesprogrammer. Danske turismeoperatører, uddannelsestjenesteudbydere og konferencefaciliteter kan udvikle tilbud, der sigter mod dette specialiserede marked.

Lokal iværksætteri vil drage fordel af forbedret infrastruktur og tilslutningsmulighed. Det undersøiske kabel til Sjælland gør mere end at transmittere elektricitet, det giver også potentiale for fiberoptiske dataforbindelser, der dramatisk kunne forbedre Bornholms digitale tilslutningsmulighed. Bedre bredbånd muliggør fjernarbejde, digitale tjenester og videnbaserede virksomheder at etablere på øen. Danske virksomheder, der leder efter attraktive placeringer med fremragende livskvalitet, grønne legitimationsoplysninger og unik forskningsinfrastruktur, kan finde Bornholm i stigende grad tiltalende.

Perspektiv tre: Strategisk positionering i europæisk energigeopolitik

Ud over umiddelbare projektmuligheder og lokal økonomisk transformation positionerer Danmark-Tyskland aftalen om Energiø Bornholm danske virksomheder strategisk i europæisk energigeopolitik i årtier fremover. Denne strategiske dimension kan i sidste ende vise sig mest værdifuld, etablere Danmark som en uundværlig partner i Europas energisikkerhed og skabe varige konkurrencefordele.

Den geopolitiske kontekst er kritisk. Ruslands våbenisering af energiforsyninger under Ukraine konflikten demonstrerede, at energiuafhængighed er et sikkerhedsimperativ, ikke blot en miljøpræference. Tyskland, Europas største økonomi og industrielle magt, erkendte sin farlige afhængighed af russisk naturgas. Den politiske konsensus på tværs af tyske partier prioriterer nu energisuverænitet gennem indenlandske og allierede vedvarende kilder frem for fortsat afhængighed af potentielt fjendtlige leverandører.

Danmark er unikt positioneret til at hjælpe Tyskland med at opnå energisikkerhed. Østersøen tilbyder fremragende vindressourcer tæt på store tyske befolknings- og industricentre. Bornholm sidder i det geografiske centrum af disse ressourcer, nogenlunde lige langt fra tyske, polske, svenske og danske efterspørgselscentre. Placeret i centrum af 93 GW potentiel havvindkraft ifølge EU estimater kan Bornholm tjene som et knudepunkt ikke kun for dansk-tysk samarbejde, men for multilateral Østersø energiintegration.

First-mover fordelene er betydelige. Danmark og Tyskland er banebrydende for de regulatoriske rammer, tekniske standarder, markedsmekanismer og operationelle protokoller for grænseoverskridende offshore vindprojekter. Dette repræsenterer den første juridisk bindende samarbejdsaftale i Europa om et fælles offshore energiprojekt under EU's fornybare energidirektiv. De erfaringer, der er lært, og systemer udviklet for Bornholm vil informere lignende projekter på tværs af Europa.

For danske virksomheder skaber det at være i front af denne regulatoriske og tekniske udvikling konkurrencemæssige voldgrave. Virksomheder, der forstår kompleksiteten af grænseoverskridende vedvarende energiprojekter, hybrid sammenkoblinger, delte omkostningsrammer og multinational netintegration, har ekspertise, der vil være i høj efterspørgsel, efterhånden som andre europæiske nationer forfølger lignende initiativer. Nordsø Energiøen, forbindelser til Storbritannien og potentielle Østersø sammenkoblinger til Polen og Sverige vil alle bygge på Bornholm fundamenter.

Energihandel og markedsintegration skaber muligheder for danske finansielle tjenester og energihandelsvirksomheder. Bornholm sammenkoblingen vil muliggøre sofistikeret arbitrage mellem danske og tyske elektricitet markeder, fange værdi fra prisforskelle, mens den forbedrer samlet systemeffektivitet. Danske virksomheder med ekspertise inden for strømhandel, risikostyring og markedsoptimering kan etablere sig som essentielle mellemmænd i voksende grænseoverskridende energistrømme.

Netbalanceringstjenester repræsenterer en anden strategisk mulighed. Den variable karakter af vindkraft skaber efterspørgsel efter fleksibilitet, der kan matche udbud med efterspørgsel på sekund-til-sekund tidslinjer. Danske virksomheder, der udvikler batterilagring, efterspørgselsresponssystemer, virtuelle kraftværker og andre netfleksibilitetsløsninger, kan bruge Bornholm som en demonstrationsplatform, mens de opbygger virksomheder, der skalerer på tværs af Europa, efterhånden som vedvarende penetration øges.

Den diplomatiske dimension forstærker forretningsmuligheder. Stærkt dansk-tysk energisamarbejde styrker bredere politiske relationer og skaber goodwill, der kan lette dansk erhvervsadgang til tyske markeder ud over energi. Tyske indkøbsagenturer, forsyningsselskaber og industrivirksomheder, der opbygger relationer med danske partnere for Bornholm, kan udvide disse relationer til andre sektorer.

Klimadiplomati positionerer Danmark som en løsningsudbyder for andre nationers dekarboniseringsudfordringer. Efterhånden som lande verden over forpligter sig til netto nul mål, har de brug for dokumenterede modeller for hurtig vedvarende implementering. Danmark kan tilbyde ikke kun udstyr og tjenester, men også komplet systemisk viden: hvordan man strukturerer offentlig-private partnerskaber, hvordan man designer effektive støttemekanismer, hvordan man integrerer variable vedvarende energikilder ved høj penetration, hvordan man opbygger offentlig accept. Danske konsulentfirmaer, forsyningsselskaber og statslige agenturer kan eksportere denne viden globalt.

Den europæiske grønne pagt og tilhørende finansieringsmekanismer skaber muligheder for danske virksomheder til at få adgang til EU-kapital til innovation. Projekter, der fremmer europæisk energiuafhængighed, klimamål og netintegration, kan trække på betydelige EU-midler. Danske virksomheder, der samarbejder om Bornholm relateret forskning og udvikling, positionerer sig gunstigt for fremtidige EU-finansieringsrunder inden for energiinnovation.

Navigation af udfordringer og risici

For alt sit løfte står Energiø Bornholm over for betydelige udfordringer, som danske virksomheder skal forstå og navigere for at fange muligheder succesfuldt.

Finansieringskompleksitet forbliver på trods af tyske forpligtelser. De €7 milliarder i samlede omkostninger overstiger de kombinerede årlige kapitalbudgetter for de fleste danske virksomheder med størrelsesordener. Mens Energinet og 50Hertz vil bære transmissionsinfrastrukturomkostninger, og private udviklere vil bygge vindmølleparker, skaber skalaen stadig risici. Hvis omkostninger eskalerer ud over fremskrivninger eller tidslinjer forlænger betydeligt, kunne projektøkonomi forringes, potentielt føre til omfangsreduktioner, der eliminerer forretningsmuligheder.

Lokal opposition, selvom begrænset, er dukket op. Bornholm jordejere, hvis ejendom regeringen ønsker at bruge til stationen, har rejst bekymringer med offentlige borgermøder, der afholdes for at adressere spørgsmål. Selvom danske demokratiske processer typisk opbygger konsensus, kunne forsinkelser fra forlængede konsultationer skubbe tidslinjer tilbage og øge omkostninger.

Miljøudfordringer kræver omhyggelig ledelse. Østersøen er økologisk følsom med vigtige gydepladser, migrationsveje og beskyttede arter. Vindmølleparksudvikling skal navigere strenge miljøregler, sæsonbestemte byggevinduer for at beskytte dyrelivet og potentiel opposition fra fiskersamfund og miljøgrupper. Danske miljørådgivningsfirmaer har muligheder for at hjælpe med at navigere disse udfordringer, men de er reelle begrænsninger.

Forsyningskædeflaskehalse, der påvirker global vedvarende energi, kunne påvirke Bornholm. Transformerproducenter står over for ordreefterslæb, der strækker sig år. Specialiserede fartøjer er booket langt i forvejen. Faglærte arbejdere er i mangel på tværs af Europa. Danske virksomheder skal planlægge indkøb og arbejdsstyrkeudvikling langt før faktiske projektbehov eller risikere forsinkelser og omkostningsoverskridelser.

Nettilslutnings timing skaber indbyrdes afhængigheder. Den planlagte forbindelse til Sjælland via undersøisk kabel skal tilpasses onshore netforstærkninger på Sjælland for at håndtere 1,2 GW indkommende strøm. Hvis onshore netudvikling halter offshore konstruktion, kunne kostbar vindbegrænsning reducere projektafkast og skabe spændinger mellem projektpartnere.

Teknologirisici, selvom håndterbare, eksisterer. Hybrid sammenkoblingen repræsenterer første i sin slags teknologi i denne skala. Konverterstationer, multi-terminal HVDC systemer og de sofistikerede kontrolalgoritmer, der kræves til at balancere mellem tre endepunkter (offshore vind, Danmark, Tyskland) har begrænset operationel præcedens. Tidlige tekniske problemer kunne kræve dyre rettelser og beskadige tilliden til energiø konceptet.

Tysk politisk stabilitet betyder betydeligt. Selvom Danmark-Tyskland aftalen blev underskrevet på de højeste politiske niveauer, kan tyske regeringer ændre sig. Valg, koalitionsforhandlinger, budgetpres eller skiftende politiske prioriteringer kunne potentielt påvirke tyske forpligtelseniveauer. Danske virksomheder, der opbygger strategier omkring Bornholm, bør overvåge tysk politik og opretholde relationer på tværs af partilinjer.

Markedsprisrisici påvirker projektøkonomi. Bornholm vindmølleparker vil sandsynligvis blive støttet gennem contracts for difference eller lignende mekanismer, der giver prisstabilitet til udviklere. Men hvis elmarkedspriser falder væsentligt på grund af massiv vedvarende implementering på tværs af Europa, stiger støtteomkostningerne til regeringer, potentielt skaber politisk pres for at bremse fremtidige udvidelser. Danske virksomheder bør modellere scenarier på tværs af forskellige prisbaner.

Vejen frem for danske virksomheder

At forstå både muligheder og udfordringer, hvilke specifikke handlinger skal danske virksomheder tage for at positionere sig for succes med Energiø Bornholm?

For virksomheder, der allerede er aktive i offshore vind, er umiddelbar prioritet at sikre positioner i udbud og indkøbsprocesser. Energinet og 50Hertz vil udstede adskillige udbud over de næste to til tre år for komponenter, tjenester og langsigtede kontrakter. Virksomheder bør etablere relationer med projektledere nu, forstå indkøbskriterier, samle partnerkonsortier hvor nødvendigt og forberede konkurrencedygtige bud. Udbudssucces går ofte til virksomheder, der demonstrerer parathed, relevant erfaring og konkurrencedygtig prissætning, fordele, der kommer fra tidlig forberedelse.

Virksomheder, der ikke i øjeblikket er i offshore vind, men med relevante kapaciteter, bør evaluere adgangsstrategier. Dette kan betyde produkttilpasninger for at opfylde offshore specifikationer, partnerskaber med etablerede offshore leverandører, opkøb af virksomheder med track records eller målrettede investeringer i udvikling af offshore varianter af eksisterende teknologier. Vinduet for adgang lukker, efterhånden som projekter bevæger sig fra udvikling til udførelse, hvilket gør nuværende beslutninger kritiske.

Arbejdsstyrkeudvikling skal begynde øjeblikkeligt. Projektet vil kræve tusinder af faglærte arbejdere: ingeniører, teknikere, projektledere, specialiserede fag. Danske virksomheder bør samarbejde med tekniske skoler og universiteter for at sikre, at træningsprogrammer stemmer overens med projektbehov. Lærlingeprogrammer, praktikophold og tidlig talentrekruttering vil være konkurrencemæssige nødvendigheder.

Bornholm lokale virksomheder bør positionere sig for både byggefase og langsigtede muligheder. Konstruktion vil bringe midlertidige efterspørgselsstigninger, som lokale entreprenører, gæstfrihedsudbydere og servicevirksomheder kan fange med tilstrækkelig forberedelse. Vigtigere kan virksomheder, der tænker langsigtet, etablere positioner i drift og vedligeholdelse, innovationstjenester, uddannelsesprogrammer og Power to X relaterede industrier, der vil give vedvarende beskæftigelse.

Forskningsinstitutioner og universiteter bør udvide Bornholm relaterede programmer. Det Nationale Center for Grøn Energi og Residential College skaber muligheder for akademiske institutioner til at etablere permanente tilstedeværelser, tiltrække forskningsfinansiering og samarbejde med industrien om innovation. Universiteter, der udvikler ekspertise inden for offshore vind, Power to X, netintegration og relaterede felter, kan positionere sig som essentielle videnspartnere.

Investering i innovation og R&D bør accelerere. Bornholm skaber efterspørgsel efter innovationer i flydende fundamenter, større turbiner, avanceret effektelektronik, brintproduktion, marine brændstof systemer og netfleksibilitet. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner, der samarbejder om disse udfordringer, kan udvikle intellektuel ejendom og kapaciteter med globalt kommercielt potentiale.

Regeringsengagement forbliver essentielt. Mens Danmark-Tyskland aftalen giver ramme, forbliver utallige implementeringsdetaljer. Danske virksomheder bør aktivt engagere sig med Klima, Energi og Forsyningsministeriet, Energinet, lokale Bornholm myndigheder og relevante tilsynsmyndigheder. Erhvervsstemmer hjælper med at sikre, at politikker understøtter konkurrenceevne, mens offentlige mål opnås.

International partnerskabsudvikling bør være strategisk prioritet. Energiø konceptet vil proliferere globalt. Danske virksomheder, der etablerer partnerskaber med internationale firmaer, især i Tyskland men også på andre markeder, der ser på energiøer, kan få adgang til markeder og kapaciteter, der komplementerer danske styrker. Strategiske partnerskaber slår solo konkurrence i komplekse internationale infrastrukturprojekter.

Risikostyring og scenarieplanlægning er forretningsmæssige nødvendigheder givet projektskala og kompleksitet. Virksomheder, der satser betydeligt på Bornholm indtægter, bør modellere flere scenarier omkring tidslinjevariationer, omkostningsændringer, markedsprisstigninger og politiske udviklinger. Diversificering på tværs af flere projekter og markeder reducerer afhængighed af ethvert enkelt initiativ, uanset hvor lovende.

En generationsmulighed for dansk erhvervsliv

Danmark-Tyskland aftalen om Energiø Bornholm repræsenterer langt mere end endnu et infrastrukturprojekt. Det er en generationsmulighed, der positionerer Danmark og danske virksomheder i centrum af Europas energitransformation. €7 milliarder investeringen, hidtil uset grænseoverskridende samarbejde og banebrydende teknologi kombineres for at skabe forretningsmuligheder på tværs af hvert segment af det vedvarende energi økosystem.

For produktionsvirksomheder betyder det milliarder i indkøbskontrakter. For tjenesteudbydere betyder det årtiers drift og vedligeholdelsesindtægter. For teknologi innovatører betyder det et levende laboratorium til at udvikle og bevise løsninger med globalt potentiale. For Bornholm ø betyder det økonomisk revitalisering og transformation fra perifert samfund til innovationshub. For Danmark strategisk betyder det at cementere nationens position som Europas uundværlige partner i ren energi.

Udfordringerne er reelle, risiciene ikke-trivielle, konkurrencen intens. Men for danske virksomheder, der anerkender denne muligheds historiske karakter og handler med strategisk klarhed, tilbyder Energiø Bornholm udsigter til vækst, rentabilitet og konkurrencemæssig positionering, der vil definere deres fremtider. Energiøen bliver bygget nu. De, der engagerer sig beslutsomt, vil forme den. De, der tøver, vil se andre fange mulighederne.

Valget for danske erhvervsledere er ligetil: vil din virksomhed være central for Danmarks største infrastrukturbedrift, eller vil du se fra sidelinjen, mens historien bliver skabt? Energiø Bornholm venter. Mulighederne er hidtil usete. Tiden til at handle er nu.