Ny rapport: Politiske indgreb mod stigende elpriser øger risikoen for prisvolatilitet i Danmark

Mind Energy advarer om kontraproduktive støtteordninger, der svækker forbrugernes incitament til at spare på strømmen og dermed driver priserne op

En ny rapport fra den nordiske energihandler Mind Energy tegner et alarmerende billede af udviklingen på det nordiske elmarked. Mens politikere i Norge, Sverige, Tyskland og Danmark indfører prislofter og skattelettelser for at beskytte borgerne mod høje elpriser, risikerer disse velmente tiltag paradoksalt nok at forværre præcis de problemer, de er designet til at løse. Resultatet kan blive endnu højere priser og øget usikkerhed, især for danske virksomheder.

"Data viser, at de politiske initiativer, der er indført i løbet af 2025, risikerer at forværre de problemer, de er beregnet til at løse, især de høje elpriser og høj volatilitet," advarer Lasse Kamp Simonsen, Head of Structured Desk hos Mind Energy, i rapporten "Nordic Energy Markets Insights Report" fra januar 2026.

For danske virksomheder er budskabet klart: De skal forberede sig på et marked med større prisudsving, højere usikkerhed og potentielt betydeligt højere energiomkostninger i de kommende år, mens private forbrugere beskyttes af politiske subsidieordninger.

En voksende kløft mellem nord og syd

Rapporten dokumenterer en dramatisk udvikling i de nordiske elmarkeder over de seneste år. Hvor prisforskellene mellem nord og syd tidligere var minimale, er der nu opstået en fundamental opsplitning af det nordiske marked.

Historisk perspektiv: I perioden 2015 til 2021 var der kun en gennemsnitlig prisforskel på 8 EUR/MWh mellem det billigste og dyreste nordiske prisområde. Dette afspejlede et velfungerende, integreret marked, hvor elektricitet kunne flyde frit mellem regioner og udjævne prisforskelle.

Den nye virkelighed: I perioden 2023 til 2026 er prisforskellen eksploderet til 58 EUR/MWh mellem det billigste område (NO4 i nordlige Norge) og det dyreste (DK1 i Vest-Danmark). Dette repræsenterer en mere end syvdobling af de regionale prisforskelle og signalerer en fundamental fragmentering af markedet.

Dramatiske prisændringer på tværs af regioner

Mind Energy's data viser, hvordan de nordiske lande er blevet opdelt i vindere og tabere:

Sydlige områder med kraftige prisstigninger:

• Danmark: Elpriserne er næsten tredoblet i perioden 2023 til 2025 sammenlignet med 2015 til 2021. Danske forbrugere og virksomheder oplever nogle af Europas højeste elpriser.
• Sydnorge (NO1, NO2 og NO5): Priserne er næsten fordoblet, hvilket har ført til massiv folkelig utilfredshed og politisk pres.
• Sydsverige (SE4): Priserne er cirka fordoblet, med Stockholm-området særligt hårdt ramt.

Nordlige områder med faldende priser:

• Nordnorge (NO3 og NO4): Priserne er faktisk faldet sammenlignet med den tidligere periode, takket være rigelige vandkraftressourcer.
• Nordsverige (SE1 og SE2): Ligeledes oplevede faldende priser grundet overskud af vandkraft og vindkraft.

Denne udvikling har skabt politisk sprængstof i de nordiske lande, hvor borgere i syd føler sig uretfærdigt behandlet sammenlignet med deres landsmænd i nord, selvom de bor i samme land og betaler til det samme elsystem.

Årsagerne til den voksende opsplitning

Tyskland som prisdrivende faktor

En væsentlig årsag til de høje priser i de sydlige nordiske områder er den tætte kobling til det tyske elmarked. Tyskland har gennem de seneste år gennemført en massiv omstilling af sit energisystem:

• Udfasning af kernekraft: De sidste tyske atomkraftværker blev lukket i 2023.
• Reduktion af kulfyrede kraftværker: Som led i klimaindsatsen udfases kulkraft gradvist.
• Massiv udbygning af vedvarende energi: Tyskland har tilføjet enorme mængder sol og vind til systemet.

Denne omstilling, kombineret med effekterne af krigen i Ukraine og den deraf følgende energikrise, har ført til betydeligt højere elpriser i Tyskland. Gennem store transmissionskabler til Danmark, sydlige Sverige og sydlige Norge har disse høje tyske priser spredt sig nordpå.

Mind Energy's rapport fremhæver, at de sydlige budområder i Norden nu i langt højere grad er koblet sammen med Tyskland med hensyn til priser, end de er med deres egne nordlige regioner. Dette repræsenterer en fundamental markedsændring.

Øget andel af vedvarende energi driver volatilitet

Den anden hovedårsag til de dramatiske forandringer er den kraftigt øgede andel af vedvarende energi i systemet. Mens dette er positivt for klimaet, skaber det nye udfordringer for elmarkedet.

Volatilitetens eksplosion: Rapporten viser, at standardafvigelsen for elpriser, et mål for volatilitet og usikkerhed, er steget dramatisk:

• I den sene 2010'erne var standardafvigelserne både betydeligt lavere end de seneste par år og næsten identiske på tværs af Norden.
• I perioden 2023 til 2025 er volatiliteten eksploderet, især i Danmark, sydlige Norge og sydlige Sverige.
• Priserne svinger nu voldsomt afhængigt af vejrforhold.

Dunkelflaute fænomenet: Et centralt begreb i rapporten er "Dunkelflaute", et tysk udtryk der beskriver perioder med manglende vind og sol. Når vejret er stille og overskyet, producerer vindmøller og solceller næsten ingen elektricitet. I disse perioder må systemet falde tilbage på konventionelle kraftværker, primært gas og kul, der er betydeligt dyrere i drift.

Da det nordiske og tyske system nu har tilføjet massive mængder vedvarende energi uden tilsvarende opbygning af lagringsfaciliteter eller fleksible forbrugsløsninger, bliver disse Dunkelflaute perioder ekstremt dyre. Konventionelle kraftværker kører sjældnere, hvilket betyder deres marginalomkostninger stiger, og når de skal aktiveres, driver de priserne dramatisk op.

Infrastrukturudfordringer og flaskehalse

En tredje faktor er begrænsninger i transmissionskapaciteten mellem nord og syd. Selvom der er betydelige overførselskabler, er de ikke tilstrækkelige til at udjævne prisforskellene fuldt ud.

Positiv udvikling: Mellem det nordlige Sverige og Finland blev en ny transmissionsforbindelse, Aurora Line, taget i drift i november 2025. Denne øger grænseoverskridende kapacitet med 800 til 900 MW og forventes at reducere prisvolatiliteten og understøtte priskonvergens ved at lette strukturelle flaskehalse mellem nordiske budområder.

Men mens Aurora Line hjælper i nord, forbliver transmissionskapaciteten mellem nord og syd en begrænsende faktor, især i perioder med høj efterspørgsel i syd og høj produktion i nord.

Norgespris: Et velment, men problematisk indgreb

Den norske regerings reaktion på de eksploderende elpriser i landets sydlige dele har været at indføre "Norgespris", et ambitiøst subsidieprogram, der på papiret beskytter private forbrugere mod høje priser.

Hvordan Norgespris fungerer

Ordningen, der trådte i kraft 1. oktober 2025, indebærer:

• En fast elpris på 0,40 NOK/kWh plus afgifter for private forbrugere i boliger og fritidshuse
• Den norske stat betaler differencen, når markedsprisen overstiger 0,40 NOK/kWh
• Ordningen gælder ikke for erhvervslivet og industrien
• Programmet løber gennem 2029, med prisen på 0,40 NOK/kWh låst fast gennem 2026

Massiv optagelse og uventede konsekvenser

Mere end 1,3 millioner norske husstande har allerede tilmeldt sig Norgespris ifølge Elhub.no. Dette repræsenterer en betydelig del af landets private forbrugere og viser, hvor populært programmet er politisk.

Men populariteten skjuler et grundlæggende økonomisk problem: Når private forbrugere er afskærmet fra de reelle markedspriser, forsvinder deres incitament til at reducere forbruget i perioder med høje priser eller flytte forbrug til perioder med lavere priser.

Dokumenterede adfærdsændringer: Indikationer viser allerede, at forbruget er steget i husstande, der har tilmeldt sig Norgespris, sammenlignet med dem, der ikke har. Dette er præcis den adfærd, økonomer ville forudsige: Når prisen for forbrugeren er kunstigt lav og fast, reagerer de ikke på markedssignaler.

Prisstigninger spreder sig til nabolandene

Mind Energy's analytikere har beregnet, hvordan øget forbrug i Sydnorge som følge af Norgespris påvirker elpriserne i hele Norden. Resultaterne er slående:

Simulering af forbrugseffekter: Hvis forbruget i Sydnorge stiger med eksempelvis 5 procent på grund af Norgespris, ville effekten være:

• Højest påvirkning i Norge selv: Priserne stiger mest i de norske prisområder, da det er her, forbruget øges.
• Spill-over til Danmark: Ifølge Mind Energy's estimater vil priserne i Danmark sandsynligvis være mellem 0,5 procent og 1,5 procent højere, end de ville have været uden Norgespris.
• Påvirkning af Sverige og Finland: Også her forventes prisstigninger på 0,5 til 1,5 procent.

På grund af kabeleffekter og begrænsede importmuligheder fra Norge i perioder med høje priser rammes Danmark og Sverige derfor indirekte af den norske politik. Danske virksomheder betaler altså en del af prisen for norske private forbrugeres prisstabilitet.

Den norske industris dilemma

Et særligt problematisk aspekt ved Norgespris er, at ordningen kun gælder private forbrugere. Norsk erhvervsliv og industri er ikke omfattet. Dette betyder, at når private forbrugeres øgede forbrug driver markedspriserne op, er det industrien, der bærer den fulde omkostning.

Den norske regering har forsøgt at kompensere for dette gennem skattelettelser for erhvervslivet, men det er endnu for tidligt at sige, hvor meget af de Norgespris-inducerede prisstigninger dette vil opveje. I mellemtiden står norsk industri over for potentielt betydeligt højere energiomkostninger, hvilket svækker konkurrenceevnen.

Sverige og Tyskland følger efter med egne ordninger

Sveriges "Högkostnadsskydd"

Sverige har ikke været passiv tilskuer til udviklingen. Regeringen har indført et "Högkostnadsskydd" (højomkostningsbeskyttelse), der i visse henseender ligner Norgespris, men med vigtige forskelle.

Funktionsmåde:

• Aktiveres hvis gennemsnitsprisen i et givet prisområde i en måned overstiger 1,5 SEK/kWh
• Udbetales automatisk, hvis dette sker
• Gælder for alle elkunder fra november 2025 til udgangen af 2026

Forventet effekt: Selvom mekanismen er anderledes end Norgespris med sin faste pris, kan effekten forventes at være lignende: Reduceret incitament for forbrugere til at sænke deres forbrug i perioder med prisstigninger, hvilket resulterer i højere samlet forbrug.

Tysk industrisubsidie

Tyskland har i november 2025 ligeledes foreslået et subsidieprogram, dog med et andet fokus. Her er det ikke private forbrugere, men den kæmpende tyske industri, der skal hjælpes.

Programmet indebærer:

• Et prisloft på omkring 0,05 EUR/kWh (50 EUR/MWh) for tung industri
• Gælder fra 1. januar 2026 til 2028
• Forventet omkostning mellem 3 og 5 milliarder euro

Tyskland har i flere år kæmpet med svækket konkurrenceevne og lave økonomiske vækstrater. Høje energipriser, delvist som følge af landets egen energiomstilling, har været en væsentlig faktor. Industri-prisloftet er designet til at øge efterspørgslen og hjælpe tysk industri tilbage på sporet.

Men ligesom med Norgespris risikerer denne ordning at øge det samlede elforbrug i Tyskland, hvilket gennem markedskoblinger vil drive priserne op i nabolandene, herunder Danmark.

Skattelettelser på tværs af Norden

Ud over subsidieordninger har regeringer i Norge, Danmark og Sverige også foreslået eller implementeret skattelettelser på elektricitet:

Sverige:

• Energiskatten på elektricitet reduceres med cirka 20 procent fra 1. januar 2026
• Ny skattesats: 41,1 öre/kWh
• Dette kommer dog efter regeringen hævede skatten på elektricitet i 2025

Danmark:

• Elskatten sænkes i løbet af 2026 til 2027 til EU's minimumsniveau på 0,8 øre/kWh
• Nuværende niveau: 72,7 øre/kWh
• Dette repræsenterer en dramatisk reduktion og vil have betydelig effekt på forbruget

Norge:

• Skattelettelser for både erhvervsliv og husstande
• Delvist designet til at kompensere industrien for de højere priser, Norgespris skaber

Disse skattelettelser forventes alle at føre til øget elforbrug, da elektricitet bliver relativt billigere sammenlignet med andre energiformer og sammenlignet med tidligere.

Konsekvenser for danske virksomheder

For dansk erhvervsliv tegner Mind Energy's rapport et udfordrende billede. Mens private forbrugere i Sverige og Norge beskyttes af subsidieordninger, og tysk industri får direkte støtte, står danske virksomheder relativt ubeskyttede.

Stigende prisrisiko

Direkte effekter:

• Danmarks tætte kobling til det tyske marked betyder, at prisstigninger i Tyskland transmitteres direkte til danske prisområder
• Den fortsatte høje andel af vedvarende energi uden tilsvarende lagringsfaciliteter garanterer fortsat høj volatilitet
• Dunkelflaute perioder vil fortsætte med at skabe ekstreme prisstigninger

Indirekte effekter fra nabolande:

• Norgespris' øgede forbrug i Norge driver danske priser op med estimeret 0,5 til 1,5 procent
• Svenska Högkostnadsskyddet kan have lignende effekt
• Tysk industrisubsidie øger tysk efterspørgsel, hvilket presser priserne op i hele det sammenkoblede nordvesteuropæiske marked

Konkurrenceevnemæssige udfordringer

Den asymmetriske beskyttelse på tværs af lande skaber konkurrenceproblemer:

• Norsk industri får skattelettelser for at kompensere for Norgespris
• Svensk industri får ikke direkte prisbeskyttelse, men deres private sektor får hjælp
• Tysk industri får direkte prisloft på 50 EUR/MWh
• Dansk industri står relativt ubeskyttet og må betale markedspriser, der er steget delvist på grund af andre landes politikker

Dette skaber en skæv konkurrencesituation, hvor danske virksomheder kan blive presset på energiomkostninger i forhold til konkurrenter i nabolandene.

Udfordringer med prisfastsættelse og budgettering

Den ekstreme volatilitet, rapporten dokumenterer, gør langsigtet budgettering og planlægning vanskeligere:

• Usikkerhed i omkostningsprognoser: Når priserne kan svinge voldsomt måned til måned, bliver det svært at forecaste energiomkostninger præcist
• Risiko ved spotmarkedseksponering: Virksomheder, der køber elektricitet til spotpriser, er udsat for betydelige omkostningsrisici
• Kompleksitet i sikringsstrategier: Beslutningen om, hvor meget og hvornår man skal hedge energiomkostninger, bliver mere kritisk men også mere vanskelig

Den danske beskatningslettelse som lidt hjælp

Den dramatiske reduktion af den danske elskat fra 72,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh i 2026 til 2027 vil give en vis lettelse for danske virksomheder. Dette vil reducere den samlede omkostning pr. kWh betydeligt.