Shoulder season
Kort sætning💡 Enkel forklaring
Forår og efterår, hvor efterspørgslen efter elektricitet er lavere end om vinteren og sommeren. Giver typisk moderate elpriser.
Uddybende forklaring
Shoulder season er en engelsk term der refererer til forår (april-maj) og efterår (september-oktober) i energikontekst. Disse perioder karakteriseres ved moderat vejr med begrænset behov for opvarmning eller køling, hvilket resulterer i lavere elefterspørgsel sammenlignet med vinter og sommer. I Norden er shoulder seasons typisk perioder med moderate elpriser, fordi efterspørgslen er lav samtidig med at produktionen fra vedvarende energi ofte er god. Forår-shoulder season drager fordel af snesmeltning der øger hydrobalancen og vindkraftproduktion, mens efterår-shoulder season har faldende efterspørgsel efter sommerens kølebehov. Energihandlere skelner mellem shoulder seasons og peak seasons (vinter og sommer) i deres futuresstrategier, fordi prisvolatiliteten typisk er lavere i shoulder seasons. Kraftproducenter kan bruge shoulder seasons til vedligeholdelse af kraftværker, fordi efterspørgslen er lavere og priserne er mere stabile. Shoulder season-priser afspejles i futuresmarkedet, hvor kvartalsfutures for Q2 og Q4 typisk handler til lavere priser end Q1 og Q3.
🇬🇧 English Translation
"Shoulder season is spring and autumn, when demand for electricity is lower than in winter and summer. It typically gives moderate electricity prices."
Relaterede begreber
fyringssæson
Vinterperioden hvor der bruges meget energi til opvarmning. Giver høj elefterspørgsel og typisk højere priser.
pristoppe
Perioder hvor elprisen er meget høj. Opstår ofte når efterspørgslen er stor og produktionen er lav.
hydrobalance
Mængden af vand i norske og svenske vandmagasiner sammenlignet med normalen. Påvirker elpriser i Norden.
spotpris
Den time-for-time varierende elpris, der fastsættes på den nordiske elbørs (Nord Pool). Grundlaget for variable elprodukter.
Balanceansvar
Ansvaret for at holde balance mellem energiproduktion og forbrug. Vigtig for systemets stabilitet.
Hedging
Risikostyring gennem låsning af fremtidige energipriser. Beskytter mod prisvolatilitet.
